Stokkebækskolen søger en skoleleder, der kan stå i spidsen for en mangfoldig og udviklingsorienteret skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

  • Er du enig i udsagnet: Børn gør det bedste, de kan?
  • Kan du begejstres, og kan du skabe engagement og følgeskab?
  • Kan du se dig selv som leder af Svendborgs største skoledistrikt, med elever fordelt på tre velfungerende matrikler?

Så er det dig, vi søger som skoleleder.

 

Om jobbet

Som alle skoler i Svendborg Kommune er vi optaget af at udvikle mangfoldige læringsmiljøer – og lave skole til de børn, vi har. Vi er nået langt og har fundet gode veje. Din hovedopgave bliver at fastholde det, der er virker, samtidig med at du skal sikre, at vi som skole hele tiden udvikler os organisatorisk og pædagogisk. Du skal derfor være visionær og nytænkende og kunne omsætte det til praksis, så vi fortsat får skabt de bedst mulige rammer, hvor elever og personale kan trives, lære og udvikle sig. 

Du vil som skoleleder blive en del af et ledelsesteam på fire; dig selv, en viceskoleleder samt to afdelingsledere, godt understøttet af vores to skolesekretærer. 

Aktuelt er de overordnede ansvarsområder bl.a. skolens budget, personaleansvar, arbejdsmiljø, forældresamarbejde, herunder skolebestyrelsen, samt ledelse af ledere, men den endelige opgavefordeling aftales i ledelsesteamet, når du er ansat. 

At være leder af en skole med tre matrikler er noget helt specielt, derfor ligger der en væsentlig opgave i at sikre sammenhæng og samhørighed, så vi fortsætter med at være én skole. 

Vi er sammen om at lave god skole, men som øverste leder har du en særlig opgave i at være vores ansigt udadtil og den, der er med til at profilere skolen, både lokalt og kommunalt. 

 

Om dig

Vi forventer, at vores nye skoleleder har åben dør – det vil sige, at du er tilgængelig, nærværende, empatisk og lydhør. Det er vigtigt, at du er synlig på alle tre matrikler og er engageret i alle medarbejdere og elevers trivsel og udvikling. Ordentlighed og transparens er kendetegnende ved din ledelsesstil, også når der skal træffes svære beslutninger - der er ingen skjulte dagsordner. 

Derudover drømmer vi om, at du: 

  • Har et solidt kendskab til pædagogisk praksis
  • Er stærk i det relationelle 
  • Har en struktureret og systematisk tilgang til arbejdet
  • Kan sætte retning og træffe beslutninger samtidig med, at du er lydhør og inddragende
  • Evner at delegere og formår at skabe nogle rammer, der giver den enkelte frihed til at løse opgaven 
  • Du har ro til at lytte og forstå og være nysgerrig på andres perspektiver – for der er aldrig kun én sandhed
  • Har politisk tæft og formår at lede opad
  • Kan bruge økonomistyring strategisk i din ledelse.

Du har solid ledererfaring og en relevant lederuddannelse. Og så gør det ikke noget, at du er jordnær, har humor og let til begejstring – for det smitter.

 

Om os

Stokkebækskolen er en skole med en stærk samarbejdskultur og et udviklingsorienteret personale, og vi arbejder fokuseret på at analysere og reflektere over praksis i Professionelle LæringsFællesskaber.

Vi har tillid til at åbne hinandens læringsrum, dele og være nysgerrige på hinandens praksis og ændre praksis i prøvehandlinger, som udspringer af et tæt refleksivt samarbejde – både med kolleger og med skolens ressourcepersoner. 

På Stokkebækskolen er det langsigtede arbejde med at skabe mangfoldige læringsmiljøer rigtig godt i gang, og vi har planlagt med en solid ressource til at understøtte og udvikle disse. Her spiller mellemformer en særlig rolle. Vi engagerer os i at skabe en skole, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte, og hvor vi laver skole til de børn, vi har. 

Arbejdet bakkes op af en dedikeret og engageret skolebestyrelse, der gennem årene har ydet en stor og signifikant indsats. 

Vi er 464 elever og 57 ansatte. Vi befinder os til daglig på tre matrikler. 0. - 3. klasse på afdeling Gudbjerg og afdeling Hesselager. Eleverne samles fra mellemtrinnet på afdeling Gudme fra 4. - 9. klasse. 

Sidste nye skud på stammen er vores Outdoorlinje, der er et tilbud til elever fra hele kommunen på 7., 8. og 9. årgang. På outdoorlinjen arbejder vi på at danne og uddanne eleverne til at få indsigt i sammenhængen mellem menneske og natur: https://www.outdoorlinjen.dk/

Vi ligger i Svendborg Kommunes største skoledistrikt omgivet af stærke lokalsamfund, hvor der en god opbakning til både skole- og foreningsliv. 

 

Svendborg Kommunes skolevæsen

Skolerne i Svendborg Kommune er noget helt særligt. Vi er optaget af at skabe og udvikle mangfoldige læringsmiljøer, der afspejler de elever, vi har. Derfor er vi hele tiden i bevægelse, med blikket skarpt indstillet på den pædagogiske og didaktiske udvikling af vores skoler.

Men vi er fælles om at løse opgaverne, og vi lægger vægt på et godt og ligeværdigt samarbejde på tværs, ligesom vi prioriterer videreuddannelse og faglige netværk. 

Vores udgangspunkt er gensidig respekt og stærke relationer - altid med fokus på at skabe de bedste læringsmuligheder for vores elever. 

Og så er alle vores folkeskoler idrætsskoler med højt til loftet og plads til mangfoldige måder at lære på. Vi har både en Naturskole og et Sejlcenter, ligesom vi har et stærkt samarbejde med både kultur- og idrætsorganisationer. 

 

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt. 

Som ny skoleleder i Svendborg Kommune bliver du en del af en skoleledergruppe, der tør drøfte både nemme og svære ting. Du får et introduktionsforløb både til kommunen og til skoleområdet, ligesom du tilbydes et sparringsforløb med en erfaren skoleleder fra kommunen i tæt samarbejde med Skole- og Uddannelseschefen. 

 

Løn og ansættelse

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med forventet tiltrædelse 1. oktober 2023.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. 

Arbejdsstedet er: Stokkebækskolen – Storkehavevej 9 - 5884 Gudme. 

Vi opfordrer til, at du aflægger skolen et besøg, inden du ansøger. Kontakt konstitueret skoleleder Ole Bay Jensen (tlf.)  51545801.

Derudover henvises der til skolens hjemmeside: https://stokkebaekskolen.aula.dk/  eller skolens facebookside  https://www.facebook.com/Stokkebaekskolen/?locale=da_DK

Du er også velkommen til at kontakte Skole- og Uddannelseschef Kathrine Vestergaard Hyttel på tlf. 51 28 41 40, hvis du har generelle spørgsmål til arbejdet som skoleleder i Svendborg Kommune. 

HR-afdelingen indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Afdeling i samarbejde med direktøren for området.

 

Ansøgningsfrist og samtaler

Ansøgningsfrist: 9. august 2023. 

De kandidater, der udvælges til samtale, vil blive orienteret torsdag den 10. august. Man vil blive bedt om at forberede et kort oplæg forud for første samtale, ligesom der vil blive stillet en case forud for selve samtalen. 

Der afholdes 1. samtale tirsdag den 15. august 2023 og 2. samtale torsdag den 24. august 2023. 

Mellem første og anden samtalerunde vil der blive udarbejdet en lederprofil på de kandidater, der går videre. 

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Storkehavevej, 9, 5884 Gudme

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://svendborg.career.emply.com/ad/stokkebaekskolen-soger-en-skoleleder-der-kan-sta-i-spidsen-for-en-mangfoldig-og-u/fdgdcl/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852445

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet