BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stokkebækskolens SFO søger pædagogmedhjælper til fast stilling 16 timer pr. uge.
Stillingen er til besættelse fra 21/10 2024
For den rette medarbejder er det i perioder muligt at supplere timerne med støttetimer og vikartimer i skolen.
Stokkebækskolen er en folkeskole med 440 elever, fordelt på 3 matrikler. På afdeling
Hesselager og afdeling Gudbjerg er der 1 spor på 0. – 3. årgang. På afdeling Gudme er der 2 spor fra 4.-9. årgang.
Stillingen er primært på afd. Hesselager
Som pædagogmedhjælper på Stokkebækskolen er man en del af en helhed, og vi vægter
engagement, faglighed og nærvær rigtig højt.
Vi forventer at du:
- Er engageret og glad for at arbejde med børn
- Er professionel i din tilgang til dit arbejde
- Tør sætte din faglighed i spil i et positivt samarbejde med dine kolleger, både
pædagoger og lærere
- Har humor og skaber en god stemning omkring dig
- Kan skabe og vedligeholde gode relationer til elever, forældre og kolleger
- Er fleksibel og omstillingsparat i en hverdag der ofte forandrer sig
Stokkebækskolens tre afdelinger er overskuelige enheder, som alle ligger i små lokalsamfund med stor opbakning.
Samarbejdet mellem lærere og pædagoger er vægtet højt på skolen, og det giver sammen de bedst mulige vilkår for børnene.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte SFO leder,
Ole Bay Jensen tlf. 51 54 58 01
Om Svendborg Kommune:
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse
Løn- og personalekontoret indhenter straffeattest/børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist torsdag d. 3/10
Ansættelsessamtale forventes afholdt mandag d. 7/10
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Svendborg Kommune, Skolevej 50, 5874 Hesselager
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6117706