BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Maskinfører og Assistent i Vejerbod på Klintholm I/S
Klintholm I/S søger en alsidig og engageret medarbejder til en spændende stilling der kombinerer administration og arbejde i marken.
Klintholm I/S er ejet af seks Østfynske kommuner og varetager opgaven med deponering af affald og forurenet jord på deres vegne. Det gør vi med en stærk forpligtelse til at værne om miljøet. På affaldsdeponiet ligger der ligeledes et Natura2000 område som vi passer med stor omhu.
Vi søger en kollega der både interesserer sig for administrative processer, men også har interessen for at løse opgaver ude i driften.
Arbejdsopgaver:
- Som maskinfører vil du være ansvarlig for håndtering af affaldsmaterialer og udføre andre opgaver på deponiets områder herunder opgaver ifm. vores naturområder.
- Varetage modtagekontrol af affaldsmaterialer for at sikre korrekt håndtering.
- Som assistent i vejerboden vil du støtte op omkring vejeprocesserne og bidrage til en effektiv og korrekt registrering af affaldsmængder.
- Der vil muligvis på sigt også være andre administrative opgaver.
Kvalifikationer:
- Erfaring med entreprenørmaskiner er en fordel, da du vil være aktivt involveret i driften af affaldsdeponiet, hvor vi kører gummihjulslæssere og kompaktor. Erfaringen kan f.eks. komme fra entreprenørbranchen eller landbruget.
- Evne til at arbejde både selvstændigt og som en del af et team er afgørende for at kunne håndtere de forskellige opgaver i marken og i vejerboden.
- Alm. evner til at anvende it-systemer er nødvendigt.
- Arbejdet på et affaldsdeponi kræver efteruddannelse – hvis man ikke allerede har det, skal man være indstillet på at blive sendt på kursus for at tage et A-bevis.
Personlige egenskaber:
- Du er ansvarsbevidst og pålidelig, og du trives med at have ansvar for dine opgaver både ude og inde.
- Fleksibilitet og evnen til at tilpasse dig skiftende arbejdsopgaver er vigtigt, da hver dag kan være forskellig på affaldsdeponiet.
- En positiv og serviceminded attitude over for kollegaer og kunder på deponiet er værdsat.
Arbejdstid og ansættelsesvilkår:
- Stillingen er på 37 timer om ugen.
- Ansættelse sker efter overenskomst med relevant faglig organisation og KL.
Søg stillingen ved at sende din ansøgning og CV til tc@klintholm-is.dk
Ansøgningsfrist: 17.06.2024.
Tiltrædelse snarest.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Trine Christoffersen på telefon 21793086.
Vi ser frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Klintholm I/S, Klintholmvej, 5874 Hesselager
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058103