Kom til temaaften om senfølger efter kræft den 23. november

Foto: Kræftens Bekæmpelse.
dato

Kræftens Bekæmpelses lokalforening og Sundhedshuset Svendborg inviterer til temaaften om senfølger efter kræft den 23. november kl. 19.00-21.30.

Senfølger er fysiske og psykiske helbredsproblemer, der kan opstå under og efter et kræftforløb, og omkring 60 procent af de over 370.000 danskere, der lever med eller efter kræft, oplever at få senfølger.

Aftenens program inkluderer oplæg om senfølger ved Vivi Brandt Rasmussen, leder af Kræftens Bekæmpelses Kræftrådgivning i Odense, brugerfortællinger ved Sundhedshuset, og et oplæg ved Linnea Fechner, sygeplejerske fra senfølgeklinikken i Odense.

Der vil også være information om lokale tilbud ved Sundhedshuset og Kræftens Bekæmpelse. Aftenen er gratis og kræver ingen tilmelding.


https://www.svendborg.dk/nyheder/kom-til-temaaften-om-senfoelger-efter-kraeft-den-23-november
Kilde: Svendborg Kommune